Dagliljer - Hemerocallis

Dagliljer er simpelthen nogle af de nemmeste stauder at have med at gøre.

De er meget robuste, kan nemt flyttes / deles og bliver yderst sjældent angrebet af sygdom. Desuden overvintre de fint uden vinterdækning.

Dagliljer kan placeres næsten overalt i haven og både i bedene, som rabatter og i krukker er de yderst dekorative. 
Blomsterne får dog de flotteste / klareste farver, hvis de får 4-6 timers sol dagligt.

De trives fint i de fleste jordtyper og bliver IKKE angrebet af liljebiller.

De findes i mange størrelser og et utal af farver og faconer. Fra de ofte gulblomstrede vildarter har man i de sidste ca. 20 år hovedsaglig i USA, UK, Tyskland og Holland, fremelsket et stort antal nye sorter.

Alene i USA præsenteres der over 1000 nye sorter hvert år. 
Der findes langt over 40.000 !

Som både det Latinske og det Danske navn antyder, holder hver blomst kun en enkelt dag, nogle få dog næsten 1½ døgn.

Men dette opvejes til fulde af at der hele tiden er nye knopper på vej, for nogle sorters vedkommende over 40 pr. stilk.
Derfor kan blomstringen for den enkelte plante sagtens strække sig over 1 måned eller mere, de fleste dage endda med flere / mange udsprungne blomster. 

Dagliljerne inddeles efter blomsterstørrelse i 3 hovedgrupper :

1. Dværgformer : Har blomster på op til 7,5 cm. i diameter. Disse sorter er små, som regel 30-40 cm. høje.

2. Småblomstrede dagliljer : Har en blomsterdiameter på 7,5 - 11,5 cm. Ofte omtales de sammen med de storblomstrede hybrider, men de har et finere løv end disse. Planterne i denne gruppe bliver ca. 50 - 80 cm. høje.

3. Storblomstrede dagliljer : Omfatter alle sorter, hvis blomster er større end 11,5 cm. i diameter, der findes enkelte sorter med blomster på ca. 25 cm. i diameter. Planterne i denne gruppe er fra 50 cm. i højder til de virkelig kæmper på over 120 cm.

Dagliljerne har tragt- eller bægerformede blomster, der for det meste består af to kredse af kronblade med 3 blade i hver kreds (enkelte har 4 blade i hver kreds).

Blomsterne er for det meste runde, nærmest trekantede eller stjerneformede. Kronbladene kan overlappe hinanden eller sidde for sig selv. De kan være mere eller mindre bagoverbøjet og kanterne kan være lige, bølgede eller krusede.

Mange af dem minder meget om almindelige liljer eller for de mindstes vedkommende Fresia´er. Men der findes også helt anderledes og usædvanlige former. F.eks. de såkaldte edderkop-varianter.

Hvis man skulle remse alle dagliljernes farver, nuancer og mønstre op, ville det kræve en hel bog. Men de findes i alle farver undtagen ren hvid, blå og sort.

Forædlerne bestræber sig hele tiden på at fremelske nye farvekombinationer indenfor hvid, gul, rød og brun. F.eks. perlemor, laksefarvet, lavendel, hindbærfarvet og ravfarvet.
 
Et andet af deres mål er at fremelske blomster i helt rene farver F.eks. hvid, purpur og lilla.

Foruden de ensfarvede  findes der blomster med forskellige farver, blomster hvor kronbladene er tofarvet, blomster med midterstribe, blomster med en anden farve kanter osv. osv.